Revy drømme med Frede Skaarup

 

Drømmen om den helt fantastiske forestilling

 

Hvad er det vi selv tror giver vores publikum den sublime oplevelse, som begejstre dem ?

Hvad tror vi selv der skal til ?

Dekorationer skal være flotte og give et scenebilled der kan gøre indtryk på publikum, der skal være en rigtig god lyssætning, der kan skabe den rette stemning og give hele scenen en perfekt billed og stemning for det vi gerne vil vise. Så skal der helst være nogle overraskende og spændende effekter, som giver tilskuerne nogle overraskelser.

Tiden spiller også en rolle, hurtige spændende og flotte sceneskift, som kan fastholde beskueren interesse for hvad der sker på vores lille scene.

Ovenstående er vel den drømme af Modelteater Direktører drømmer om, men hvad skal vi så lade opsætte på vores teater.

Om helt ung lærling, var jeg lærling i National Scala, med plads til flere tusind mennesker i Holberg Haven.

Her var der artister og til tider noget der lignede en form for Revy.

Blandt artisterne fik jeg mange rigtig gode venner, Josefine Baker, Alexander de Cuba, som var hendes danser, sammen med Maria der var hans søster, hos den franske bugtaler havde den glæde, at han lærte mig alt omkring bugtaler, som de gode tricks med at drikke et glas vin og ryge en cigaret, alt medens dukken synger og taler, trylleri, var Truxa og Darling gode læremester, ja, men det var modelteater vi kom væk fra.

Jeg gik lidt tilbage til Hellig Hansen, som byggede Scala ( Concert du boulevard ), her kom en periode med en mand der havde tjent en formue ved, at lave stumfilm i Århus, han navn var: Frede Skaarup sammen med sin sin Hustru Herta, skabte de norden Paris med spektakulært Show Center, der ikke lå tilbage for hvad man viste i Paris eller New York. Han havde de samme ambitioner og krav, som Broadways showkonge nr. 1, Florenz Ziegffelds, eksklusive og gigantiske shows Ziegfeld Follies.

Den første Revy, løb over scenen den 18. oktober 1912 og blev kaldt den ”Trådløse” og var ikke den helt store succes.

Trods det var det en aften, man aldrig tidligere oplevet i København, der var virkelig fest og en rus i farver og et hav af lys. Den aften var en virkelig oplevelse 20 smukke let påklædte piger og 10 smukke islandske heste, det bedste var da, den tids madonna, Ella Gregers, sejlede udover publikum på ”Luftskibet Hansa” medens hun sang: Nu flyver jeg mod Himlens Bue. Det skal lige bemærkes, at København 19. september havde oplevet Zeppelinerens svæve elegant hen over byen. Dette store sårbare i sin udformning, fyldt med brint, med selve Grev Zeppelin ved roret.

Hele Scala lod Frede Skaarup ombygge på rekord tid, så det ved næste revy fremstod som det mest luksuøse revy lokale i nord Europa.

Det var i den tid de hurtig rige kom frem i byen natteliv, de tjente deres mange penge ved levering af dåsemad til soldaterne.

Frede Skaarup havde en drøm om at blive Teaterdirektør, men han havde ingen bevilling og da han var en kreativ mand, så på hvad det kostede, det skulle være de mest eksklusive kostumer og dekorationer der skulle være gennemførte og meget ofte købte han sine dekorationer direkte fra Paris og New Yorks, store show.

Her kan vi opfylde et af vores ønsker, hurtige og spændende sceneskift, maksimum med 3 minutter og 30 sekunders mellemrum. Nu vil du spørger hvordan kommer man frem til lige den tids interval, grunden til den tid passer, er at jeg benytter de gamle revy numre fra gamle lakplader, som findes i dag på CD og er næsten renset for nålestøj.

I den periode vor København og Scala havde sin storheds tid var fra 1912 og til 1930, de sidste par år var dog uden Frede Skaarup ved roret, han var dog direktør for Dagmar Teatret.

Lad os kiggen på hvordan vi får vores egen Frede Skaarup revy sat op på vores teater.

Lydsiden er det første vi skal skaffe, der findes en bog om Scala og Frede Skaarup, her er indlagt 2 Cd er, med numret fra Scala perioden ellers findes der på Revy Museet et udvalg af Cd'er, så der er et vælg af gode gamle revyviser og mindre monologer tilrådighed.

Ser vi lidt på de optrædende kunstner finde vi et rigt fotomateriale og tegninger der kan bruges.

Materialet kan bruges i fotokopier og klippes, så de evt. bliver lidt bevægelige.

I den omtalte bog, af Scala; er der mange gode foto der kan bruges som oplæg, selv korpigerne er der og det giver en gode ideer til hvilken kostumer der var mode i den periode.

En af revyerne der hed; Guldregn, havde et meget flot nummer, der var et specielt tæppe, bestående af 40.000 guld belagte mønter. Det mest spændende ved det tæppe er, det blev solgt til Stockholm største Revy og Variete teater, men medens jeg var i Scala, købte National Scala tæppet tilbage, da den tyske, elegante Tryllekunstner ”Goldini”, hans nummer var, at trylle mønter ud af ingen ting, ikke blot nogle få stykker, men flere hundrede, på scene stod to kanonener der til slut skød mange mønter udover publikum i ”Holberghaven”, det skal lige siges, alle mønter var specielt fremstillet med hans ansigt på den ene side og den anden var National Scalaes logo. Ved finalen strøg ”Guldtæppet” ind fra begge sider i et hav af lys, overraskende og eventyrlig flot finale.

Desværre døde han på scenen midt i hans nummer på en søndags matine med mange børn i lokalet. Vores da værende dirigent Agge Juul Thomsen, lod omgående orkestergraven køre op, så mange opdagede ikke hvad der skete på scenen.

Tilbage til vores eget teater, nu skal der vælges hvilken numre der skal være med i min revy. Det skal ikke være en enkelt revy, men numre fra flere af de revyer der var der i den periode, som Frede Skaarup var direktør.

De revyer jeg vælger skal være med i mit potpourri

 

  1. 1. juni 1914 = BOBBY, 17. juni 1915 = RØDT OG HVIDT, 1. juni = GULDREGN

  2. 31. maj 1918 = SCALAREVYEN, 24. juni 1921 = KØBENHAVN – PARIS – OG RETUR

 

Nu skal der vælges hvilken viser der skal med i vores Revy, og vi vælger kun fra de år vi skrevet navnet på det års revy.

 

Fra Bobby vælger jeg; Bobby, sunget af Carl Alstrup, fra samme revy vælger jeg; Stor Omsætning – lille Avance, med Alfred Kjerulf.

 

Rødt og Hvidt; vælger jeg; Valdemar, sunget af Oda Alstrup, fra samme revy bliver det; Solskinsbarnet, sunget af Amelie Kierkegaard.

 

Guldregn; bliver det Odille Hansen sunget af Carl Alstrup og så; Hankøn og Hunkøn, sunget af Olga Svendsen.

 

Scalarevyen; til denne scene er der ikke fundet nogen optagelse pt.

 

København-Paris-og Retur; Aah, hvor man gaar og har det godt, sunget af Marie Brandstrup og så; De sku`været her i gaar ved samme tid, sunget af Carl Alstrup.

 

Her er lidt materiale som nu kan bruges til, at finde de gamle dekorationer, og foto af disse gamle kunstner.

 

Har du lyst og interesse for selv, at sætte en revy op og mangler materiale, så hjælper jeg gerne.